Toby interview

 tailblock

Toby er en sprød knægt, der hærger betonbowls i Parken og omegn. Har været flink og filmet et klip til os. Se det og lær hvordan man bedst undgår den kristne indoktrinering.

 

Hvor gammel er du og hvor længe har du skatet?

Jeg er tolv år gammel og jeg har skatet i lidt over to år.

Hvad var dit første board?

Mit første board var et board som jeg fandt i en hæk på Østerbro. Boardet var Toy Machine med Thunder trucks.

Hvor så du først nogen der var gode til at skate?

Jeg så nogle ovre på min skole som skatede og det syntes jeg så fedt ud. Så var der nogle af dem der sagde, at der lå en kæmpe skatepark ovre i Fælledparken, og så tog jeg derover. Den første jeg lagde mærke til var nok Tobias Just. Han var med til at lære mig at skate.

fsair 

Parken, foto af Anja

Hvor kan bedst lide at køre nu og hvorfor?

Jeg kan bedste lide at køre i Parken og i Hullet fordi at det er bowl og man kan lave airs.

Kan du lave et 360 flip?

Nej, jeg har landet den et par gange op af en bank og måske landet den en gang flat.

Vil du helst kunne lave en heelflip frontside air som Rune eller en fakie heelflip over et hus som Oscar Grønbæk?

Jeg ville helst kunne lave frontside heelflip!

tailgrab 

Tailgrab i Hullet, foto af Oliver Offerlin

Hvor langt er du kommet i skolen?

Jeg går i sjette klasse og skal snart op i syvende.

Hvad er det bedste fag?

Nok matematik eller engelsk.

Hvad er det allerværste?

Kristendom

Hvad er det værste ved kristendomsundervisningen?

Det ved jeg ikke, for jeg hører aldrig efter!

slobplant 

Slobplant, foto af Peter Deigaard

Hvad vil du være når du bliver stor?

Jeg har en tanke om at blive bygningsingeniør ligesom Skrøder.

Hvem har fundet på at kalde dig Tonser

Det var Tobias Bisse, der begyndte at kalde mig Tonser Toby

Hvad skal du lave i sommerferien?

Jeg skal til Prag med min familie og på vejen derned køre vi i gennem Tyskland.

Syntes du gange at sommerferien kan være lidt for lang så du savner at være tilbage i skolen?

Jeg savner ikke skolen!