I dag ville Kristian være fyldt 31 år men skæbnen ville det anderledes. Kristian Bomholt gik desværre hen og døde 20 marts 2009, i en alder af blot 29 år.

Kristian var manden der altid var i godt humør, altid var klar på en session og altid havde en kæk bemærkning på tungen.

"Han ligner en røv der er træt af at skide" kunne man f.eks. høre Kristian sige når han skulle beskrive en person der ikke var så flot. 

Det tynger mit hjerte ikke jævnligt at få en sms fra Bomholt om "hvornår skal vi skate". Kristian var 100% skate, men faktisk også meget mere og hvis man omgik ham ved man også det. Kristian var en fantastisk ven der altid var klar på at hjælpe, altid delte ud af sit sponsor gear og altid var klar på at muntre dig op hvis humøret var i bund.

Som billedet på forsiden viser var Kristian meget stolt da han opnåede det de færreste kommer til at opnå, at få sit navn på et skateboard og være internationalt anerkendt for sit talent. Kristian var ikke typen der pralede du hørte ham aldrig stå og blære sig med hvor god han var og hvor mange sponsorer han havde. Selvom han var pisse god og havde en masse sponsorer. Igennem tiderne kørte han blandt andet for: First Distribution, Lab skateshop, Blah Apparel, First Skateboards, Independent, És, DVS, Matix, Thunder, Real, Spitfire, Nomad skateboards, Axion footwear m.fl.

Jeg er så heldig at have rejst meget med Kristian, på hans første rejste til USA hvor han som 17 årig fik lov til komme med Nicky, Ronni, Kristian Borup og jeg til Californien spildte han heller ikke tiden og fik i løbet af 2 uger filmet en part til "First Skateboards" videoen hvor han bl.a. lavede 50/50 på "the red rail" i San Diego som var et af den tids hot spots.

Derudover nåede vi at skate en masse skateparks og "company" ramps hvor Kristian gav den MAX gas alle steder, undskyld mit sprog men Fuck hvor var han god til at skate… 

Sommeren 1998 rejste vi en måned på Interrail til Paris og Barcelona og som afslutning på turen tog vi forbi Montpellier hvor der var en international skateboard konkurrence med 10.000 franc i første præmie. Kristian rippede arealet så vildt at han kom i finalen i både street og bowl. Streetkonkurrencen vandt han og dermed også de 10.000 franc. ved sejrs cermonien fik kristian mikrofonen og mens folk måske forventede en takketale annoncerede Kristian kækt at han ville give 200 franc til den der ville køre os til stationen. Han ville hjem og det skulle gå hurtigt. Ude godt men hjemme var altid bedst.

Kristian er savnet, ikke bare af mig men af mange, det er øv, pis, fuck lort at han ikke er blandt os mere. Sådan er den grusomme virkeligheden desværre men i følge Kristian skal man hellere danse på hans grav end græde.

Hvil i fred kære ven, mindet om dig vil leve for evigt.

---

Del dette med dine asociale venner på…