|
 Norrköping, Södertälje og Huddinge, det går fremad med tour artiklerne men detaljerne mangler og du skal ikke snydes.
Til stor underholdning for os alle brugte Tomas meget langt tid på at sætte sit telt op. Mon ikke han droppe denne teltløsning næste år og i stedet får sig et telt som Morten og Ronni havde, et der foldes ud med samme bevægelse som når du kaster en fries-bee.  Hullet i Norrköping  Norrköping, vi kommer vi ikke uden om, det er en af sveriges vildeste beton parks og derfor skal du heller ikke snydes for et par vinkler til af dette vidunder.  Kim prøver konstant at lukke snakken om det store hul. Men det vil aldrig ske. Efter det fejlslagne forsøg på at droppe hullet sidste år var der et enormt pres på hans skuldre i år. Da vi ankom til parken havde alle en kommentar til Kim, noget i stil med "det er nemmere bare at gøre det" - "drop nu bare lortet" - "kom nu eller får du aldrig fred" og "kom nu tøsedreng", tror det er hvad der kaldes gruppe pres, og hvis der er noget Kim ikke bukker under for så er det gruppe pres. Tror faktisk Kim nægtede at kigge på hullet, der var ingen der skulle tvinge ham til noget. Så ingen drop in fra hans side, i år.  Kim vender ryggen til hullet. Letten derimod havde på forhånd proklameret at han ville lave backside disaster i hullet, dette skete dog ikke og efterfølgende har Letten måske lært at det er farligt at "claime" noget på forhånd, specielt når det gælder uafprøvet beton. Undertegnede derimod droppede hullet sidste år, på trods af Kims forsøg på at tie det ihjel og var i følge øjenvidner meget tæt på at grinde hullet med kom aldrig helt derop. Jeg kan lige så godt være ærlig, forsøget på at grinde hullet plagede mig vildt meget, lige fra første sekund vi forlod parken sidste år til søvnløse nætter, ca. 1 måned efter forsøget svor for mig selv at hvis jeg kom op til det skide hul igen, så skulle jeg høre truck mod kant. Der skulle grindes. Det kunne simpelthen ikke passe at det ikke kunne lade sig gøre. Da vi så ankom til Norrköping i år og havde skatet parken et godt stykke tid, inklusiv at cruise op i nærheden af hullet som sidste år og droppe ind, slog det mig, at hvis jeg skulle gøre det skulle det være nu, ellers så ville det aldrig ske og jeg ville ærgre mig resten af livet over hvilken kylling jeg var. Jeg fik fat i foto Jacob og fortalte ham hvad der skulle ske, og nu var der så ingen vej tilbage. Så igang med at cruise i midter cirklen for at bygge farten op og prøve at nærme mig. Efter nogle forsøg hvor jeg måtte kæmpe lige så meget med mig selv som med pyramiden i midten lykkedes det endelig at vinde over alle og den første grind fra min truck blev sat i hullet. Hurra, tænkte jeg, men det var ikke slut endnu, for fotografen skulle jo lige have nogle forøg mere til at ramme den rigtigt, stille skarpt osv, så faktisk fik jeg lavet den en del gange, og beviset er nedenfor. 
Moralen med denne historie er at vi alle har forskellige tilgangsvinkler til det at lave tricks. Sværhedsgraden i drop in eller en fronside grind er næsten nul men det er det psykiske der betyder noget. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Kim sagtens kunne droppe det hul, hvis ikke det var for han stolthed overfor gruppepres, og jeg er heller ikke i tvivl om jeg sagtens kunne have overtalt mig selv til ikke at "gide" (læs: turde) grinde hullet, men jeg gjorde det for at slippe for mareridt resten af livet. Hvis du er på tour og gerne vil lave et trick så gør det, skid på hvad de andre siger, hvis du udskyder det eller ikke "gider" risikerer du aldrig at få chancen igen og det må være en bitter mandel at sluge.  on the road to Södertälje  Ronni kigger på ruten og justerer forventningerne, den park man tror er bedste på billederne er ikke altid den bedste når man kommer frem.  Påske skatede faktisk mere end han tog billeder på turen! 5-0 grind i Södertälje  Tæt på gruppebillede i Södertälje  Grunden til at Jacob fik en lav score i survival
|
